Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Motorsportshop.dk. 

Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Motorsportshop.dk. 

 

FIRMAOPLYSNINGER

Virksomhedens juridiske navn: Hansen Autoparts ApS
Virksomhedens binavne: Bruno Hansen Motorsport ApS samt Motorsportshop.dk ApS
Organisationsform: ApS
CVR: 31867940
Virksomhedens etableringsår: 2008
Virksomhedsadresse: Erhvervsvangen 4, 5792 Årslev, Danmark
Telefon: 65991616
E-mailadresse: [email protected]


BETALING

På Motorsportshop.dk kan der betales med:

Mobilepay (ingen gebyr)
Dankort - Visa/Dankort (ingen gebyr) 
Visa/Electron (ingen gebyr) 
Mastercard (ingen gebyr) 
Viabill (ingen gebyr til motorsportshop.dk)
Udenlandsk Visa (ingen gebyr)
Udenlandsk Mastercard (ingen gebyr)

Alle priser på produkter vist i shoppen er inkl. moms. Ved køb af dæk tillægges et lovpligtigt dæk gebyr, som fremgår af indkøbskurven/ordren. Priserne er dagspriser. Når du handler med Motorsportshop.dk indgås aftaler på dansk eller engelsk.

Det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en e-mail til [email protected].

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra Motorsportshop.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Ved køb med Viabill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse samme dato hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
Læs mere her https://viabill.com/dk/legal/viabill/

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

LEVERING

Levering sker med GLS eller Postnord. Leveringstiden er 1-5 dage dage. Vi leverer til Danmark, Sverige og Norge - for levering i andre lande, kontakt os. 
Hvis varen ikke er på lager, vil vi hurtigst muligt kontakte dig med en forventet leveringstid.

 

Fragtpriser Danmark

Det koster 59 kr. at få sendt til GLS pakkeshop eller ved GLS erhvervspakker. GLS privatpakker med omdeling koster 85 kr.
Vælger man Postnord koster det 80 kr. uden omdeling og 100 kr. med omdeling.
Disse priser gælder for alle varer uanset størrelse - benzin dog undtaget. 
Hvis man køber for 1.000 kr., får man fragtfri levering til GLS pakkeshop eller GLS erhvervspakke (gælder dog ikke benzin).
Ved fragt af benzin starter priserne ved 350 kr., da der er tale om farlig gods.

 

Fragtpriser Sverige / Norge

Det koster 150 kr. at få sendt en GLS pakke til Sverige og 415 kr. at få sendt en GLS pakke til Norge (benzin dog undtaget).
Det er ikke muligt at sende benzin til hverken Sverige eller Norge.

 

RETURNERING

Fortrydelse

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Motorsportshop.dk

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på mail [email protected] eller telefon 65991616. 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for dæk og benzin pga vægt og volume. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste 800 kr.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Hansen Autoparts ApS
Erhvervsvangen 4
5792 Årslev
Danmark

 

Hvad skal jeg sende med tilbage

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere varen personligt på ovenstående adresse.

 

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på Motorsportshop.dk som forbruger har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Returlabel

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Vi vil foretrække at du kontakter os forinden, så sender vi en returlabel som bedes benyttes. Bemærk at dette gælder for reklamationer og ikke ved fortrydelse.

Varen sendes til:

Hansen Autoparts ApS
Erhvervsvangen 4
5792 Årslev

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.

For at du kan indgå aftale med os på Motorsportshop.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse

 

PERSONDATA

Når du bestiller, registreres de oplysninger, som du selv har angivet (navn, adresse, email adresse og hvilke varer du ønsker leveret) og vi logger dit IP-nummer. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Oplysningerne registreres i vores database i ukrypteret form. Data transmitteres krypteret. Der benyttes XML (SSL). Personoplysningerne registreres hos Hansen Autoparts ApS og opbevares i minimum fem år.

Dit IP-nummer bruges udelukkende for at forebygge evt. misbrug.

Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret præcis om, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Alle medarbejdere hos motorsportshop.dk / Hansen Autoparts ApS har adgang til ovenstående oplysninger. 
Den dataansvarlige er direktør Søren Hansen

Der videregives ikke oplysninger til tredjepart.

Som registreret har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Hansen Autoparts ApS via e-mail [email protected].

 

KLAGEMULIGHED

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til [email protected]. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

 For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Motorsportshop.dk

Erhvervsvangen 4

5792 Årslev

e-mail: [email protected]

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 25.11.2024